Fangelege

 

Troldene og skovfeerne
Alle mine høns
Haletagfat
Disney Tagfat
Kædetagfat
Kinesisk tagfat
Ståtrold
Hospitalstagfat

 

 

 

 

 

 

Troldene og skovfeerne

Rekvisitter:
10-12 Kegler
10-12 Hulahop ringe
20 Ærteposer/risposer + bånd

Keglerne er træerne i skoven. Hulahop ringene er skovsøer. Poserne og båndene er fisk og slanger i søen. Troldene er de uartige små labaner, som vælter træerne og smider fiskene og slangerne ud af søerne. De vil nemlig have skoven helt for sig selv. Skovfeerne er søde og rydder op efter troldene.

Instruktøren hvisker til børnene om de er trolde eller feer.
Husk at bytte så alle prøver begge roller.

Tilbage til toppen

 

 

Alle mine høns

Rekvisitter:
Afgrænset område man kan løbe frem og tilbage på.

En person bliver udnævnt til ræv (fanger) og placeres midt på banen.
De andre (hønsene) står i én ende af banen.

Rytmisk føres følgende samtale:

Ræven: Alle mine høns kom hjem
Hønsene: Vi tør ikke
Ræven: For hvem?
Hønsene: For ræven
Ræven Hvad gør han?
Hønsene: Spiser vores kød og drikker vores blod
Ræven: Kom bare

Efter at ræven siger "kom bare" har hønsene ikke længere helle og de må løbe til den anden ende af banen, hvor de har helle.
Ræven kan fange alle de høns han og vil på een løbetur og de høns han fanger bliver hans hjælpere i næste runde - der iøvrigt foregår i den anden ende af banen..

Den der er ræv i næste omgang, er den høne der først bliver fanget.

Tilbage til toppen

 

 

 

Haletagfat

Rekvisitter:
Eet tørklæde/bånd pr. deltagere.

Alle får en "hale" som de anbringer synligt og tilgængeligt som en hale.
Nu er alle mod alle…
Det gælder om at fange så mange haler mens musikken spiller (eller indenfor et givet tidsrum)
Man må ikke holde fast på halerne så de ikke kan tages.

Når tiden er gået tælles halerne

Tilbage til toppen

 

 

 

Disney tagfat

Som i almindelig tagfat vælger man en fanger.

Hvis man er lige ved at blive fanget sætter man sig ned og siger navnet på en tegnefilmsfigur. Når man dette inden man bliver fanget har man helle i et øjeblik. (fastsæt tidsrum)
Hvis man ikke når det og man bliver fanget er den der fangede fri og den der blev fanget er nu fanger. 

Justering til de store børn:

Overtræder man reglerne bliver man selv fanger.

Tilbage til toppen

 

 

 

Kædetagfat

Afmærk et område hvor legen skal foregå.

Vælg en fanger.

Alle løber frit rundt på banen men når man bliver fanget tager man sin fanger i hånden og forsøger selv at fange. Sådan fortsætter legen indtil man har dannet en kæde bestående af 4 personer.

Kæden deles og man er nu 2 x 2 fangere. Osv.

Sidste mand fanget har vundet.

Justering:

Tilbage til toppen

 

 

 

Kinesisk Tagfat

Afmærk banen der skal leges på. Vælg en fanger.

Legen foregår som i de fleste andre tagefatter. Men med den undtagelse at man skal berøre det sted på kroppen man blev fanget.

Selv når man har fanget en anden - og derfor ikke er fanger mere - kan man ikke give slip på det sted man blev berørt, da man blev fanget. Det betyder, at hvis man er blevet fanget mere end to gange har man ikke på noget tidspunkt nogen af armene fri.

 

Tilbage til toppen

 

 

 

Ståtrold

Marker det område legen skal leges på.

Vælg en fanger

Det gælder om for fangeren at fange alle de andre førend de kan befri dem der allerede er fanget.
Når fangeren har berørt en af de andre og sagt "ståtrold" skal den fangede stå med let spredte ben og armene ud til siden for at markere at han/hun er blevet taget. De personer der endnu ikke er blevet gjort til ståtrold kan nu befri den fangede ved at kravle gennem benene på ham/hende.

Man kan ikke blive gjort til ståtrold mens man befrier og fangeren må ikke stå vagt.

HUSK!!! At skifte fanger så alle prøver. F.eks. 2 minutter til hver.

Tilbage til toppen

 

 

 

Hospitalstagfat

Rekvisitter:
En madras eller lign.

Der er én fanger (bakterie eller virus)

Når man bliver fanget, ligger man sig ned på gulvet. Der skal nu 4 personer til at befri den syge... Det sker ved at de 4 personer bærer ham/hende hen til hospitalet (madrassen) Patienten bliver kureret ved ankomsten til hospitalet og er igen med i legen.

HUSK!!! At skifte fanger så alle prøver

 

Tilbage til toppen               Tilbage til start