Udflugter

Der er utroligt mange muligheder, hvis man beslutter sig for at se andre seværdigheder end dem fjernsynet derhjemme kan byde på.

Hvad med en tur på de mange danske museer?
Det lyder i mange menneskers ører, som noget der er kedeligt for børn, men de fleste museer har faktisk en afdeling, hvor børn selv kan kreere og lave kunst.
Af de museer jeg har besøgt, finder jeg især Nationalmuséet i København og Louisiana - nord for København - yderst børnevenlige. Men hvis man hellere vil en tur i zoologisk have, så er det da også sjovt.

Det kunne være en ide at have et tema når man tager på tur. F.eks. kan man på en strandtur lave en lille konkurrence om hvem der finder flest hul-sten, flint, samt muslingeskaller - måske endda rav.
Temaet til en skovtur kunne være at samle kastanjer, bog, blade (evt. navngive arterne og tørre/presse bladene) - ja hvad som helst.

Tag evt. en engangsgrill med og nogle pølser og brød... Så er madpakken klaret og det er en ekstra oplevelse at tilberede og nyde sin frokost i det fri. Husk at tage lidt ekstra vand med så I ikke efterlader en glødende grill i naturen.

Tilbage til start